Login
Glemt password Opret bruger

Er Enrique den rette mand? Jeg tvivler!

Kategori: Klubben

Skrevet d. 30/10/11 09:07 af Liam Gallagher

Jeg er godt klar over, at det nærmest er blevet forbudt at nævne ordet fyring når snakken går på Luis Enrique. Det skyldes primært at Enrique står i spidsen for et såkaldt projekt i Roma. Samtidig har han lovet os sprudlende offensiv fodbold, så det tror vi selvfølgelig på at han leverer, også selvom det langt fra har været tilfældet indtil videre.

Jeg er alt andet end imponeret af Enrique indtil videre. Jeg vil faktisk gå så vidt som til at sige, at han er den primære grund til at det ikke gå bedre. En anden træner ville have skabt langt større resultater for Di Benedettos mange penge.

Guardiola var vores førstevalg, men han takkede desværre nej. Derfor tog vi lidt Enrique på et afbud, og med et naivt håb om at en ”Guardiola-light” var vejen frem, i stedet for at satse på en mere erfaren og etableret træner.

Enrique har i den grad været med til at skabe dette hold. Bojan, Osvaldo, Borini osv. er alle hans opfindelser, og han må derfor tage det fulde ansvar for holdets præstationer. Vores hold er skræddersyet efter Enriques hoved, men alligevel fungerer det overhovedet ikke. Det er vel lidt bekymrende?

Vi startede med at underpræstere i uhørt høj grad i træningskampene. Det er hvad det er. Men skandalen indtraf hurtigt da Enriques tropper blev sendt ud af Europa League af Slovan Bratislava! I det første opgør stillede Enrique mærkværdigt op, uden flere profiler (Totti kom slet ikke ind) og det gav da heller ikke pote. I Den anden kamp skiftede han så banens bedste, nemlig Totti ud, hvilket resulterede i at Roma afgav boldbesiddelsen til Bratislava, der derefter scorede til 1-1. Denne kamp sluttede med at Roma-fansene fortjent buhede at Enrique, der dermed havde skabt split mellem sig selv og holdets største stjerne, Totti. Dummere kan man ikke starte sin trænerkarriere i Roma, vel?

Desværre var disse to kampe repræsentanter for Romas videre kampagne i Serie A. Lad os bare se på Enriques resultater indtil videre. Det er altså ikke kønt, og da slet ikke med tanke på at Lazio tog Rom-derbyet. Endvidere flyder spillet på ingen måde som det kunne ønskes. Jo, der er da momenter hvor det ser fornuftigt ud (f.eks. mod Genoa og Atalanta), men holdets spil virker mest af alt lidt tilfældigt og uden egentlig substans. Jeg har i hvertfald svært ved at se et konkret koncept? Faktum er at holdet scorer alt for få mål og forsvaret er alt, alt for ustabilt. Bare se på de to seneste kampe, der begge bliver smidt væk ved komplet elendig opdækning efter hjørnespark. Det er ganske enkelt ikke godt nok, og vidner om at der ikke er styr på de fælles aftaler på banen.

Er Enrique den rette mand? Jeg har i den grad min tvivl og er bange for, at Di Benedetto har valgt den forkerte træner.

Romas resultater under Luis Enrique:

Bratislava – Roma 1-0

Roma – Bratislava 1-1

Roma – Cagliari 1-2

Inter – Roma 0 -0

Roma – Siena 1-1

Parma – Roma 0-1

Roma – Atalanta 3-1

Lazio – Roma 2-1

Roma – Palermo 1-0

Genoa – Roma 2-1

Roma – Milan 2-3






14 kommentarer


asromadk
3631 indlæg.
d. 30/10/11 19:13

Kunne ikke være mere uenig. Jeg var skeptisk i starten, og håbede lang tid på at Ancelotti ville blive hentet. Og Enrique havde jeg ikke megen tro på.

Resultaterne er hvad de er. Intet nyt under solen, men synes alligevel holdet viser nye takter.

Din vurdering lige pt, ville vel have været en hel anden hvis holdet havde sejret over Milan og Lazio ("sølle" 6 point mere").

At begynde at gispe og diskutere fyring - er ikke forbudt - men altså - der er spillet 8-9 kampe af en meget lang sæson. Jeg har ihvertfald stadig fuld tillid til at holdet kommer til at vise store ting allerede i den her sæson.


Jeg vil æde min gamle hat på at AS Roma slutter i top 4, når vi er færdige til sommer - og endnu en gang er at finde i CHL..

Og jeg er slet ikke i tvivl om at Enrique kan etablere det nye Roma som et absolut europæisk tophold igen.

Spørgsmålet er så bare om han får den tillid, - og vigtigst af alt - frihed til at træffe sine beslutninger (hvad end det omhandler totti, de rossi eller andre spillere).

Så vidt jeg ved, havde Alex Ferguson heller ikke succes allerede efter 3-6 mdr? Men det er vel de færreste der betvivler hans position i United idag (jeg er ikke United fan - bare stor beundrer af Ferguson)

En fyring er ikke et tabu, men spørgsmålet er hvor meget det gavner at begynde at rode sig ud i det lige pt. Giv nu manden noget tid (for min skyld 2-3 år) - og lad os se hvad det fører til.

Intet kommer godt ud af at skifte en træner ud hele tiden.



Liam Gallagher
808 indlæg.
d. 30/10/11 19:32

uenighed er helt fint. Kan også sagtens forstå dine argumenter, og jeg ved sgu heller ikke om en trænerfyring vil gavne noget. Til gengæld tror jeg mere og mere på at ledelsen simpelthen valgte den forkerte træner fra starten. Og det lider vi så under nu.
Jeg tvivler på om de nye spillere er gode nok, og har svært ved at se hvordan Enrique skal ændre holdet.

Se på målene Milan scorer mod os. Her snakker vi altså (ved de sidste to) om forsvarsspil til absolut dumpekarakter. Derfor frygter jeg også at Enrique ikke magter at få en god og solid defensiv på benene og det er voldsomt bekymrende.

Men håber selvfølgelig at jeg må trække ordene i mig igen og at der pludselig kommer resultater og ikke mindst godt spil igen. Lige nu virker hele "projektet" dog lidt håbløst.


Don-Emilio
1677 indlæg.
d. 31/10/11 11:33

Jeg tvivler også meget efterhånden.. Syntes slet ikke de er en rød tråd i taktikken.. Mange høje bolde, har absolut ikke noget med teknisk Barca spil at gøre. Jeg syntes ikke at vores offensive spil har ændret sig helt vildt fra det typisk italienske vi har spillet de sidste par sæsoner.

De spillere vi har og skal skabe det er bare ikke dygtige nok til det tempofyldte spil vi gerne vil spille. Totti har evnerne og kreativiteten til at spille dette spil, mens alle andre omkring ham simpelthen bare er for tungnemme til at følge med til det spil.. Jeg håber og tror lidt at Lamela kan følge med når Totti engang bliver klar og kommer op i gear, så de kan spille lidt sammen..

Og så kan det simpelthen ikke passe at vi stadig ikke han holde til at spille og dominere en hel kamp.. Hele tiden har Enrique givet udtryk for at holdets fitness skulle være tip top, men det ser den bare ikke ud til at være. Det ser ikke ud som om vi har det fysiske overskud til at dominere en hel kamp, og det kan bare ikke passe som tophold..

Og hvad helvede sker der med vores defensiv? Vi har jo haft et udueligt forsvar de sidste 5-6 år?? Det ser jo hele tiden usikkert ud, og har absolut ingen ro over sig.. Hvordan kan det ske at vi kan have en så usikker defensiv så længe?? Skift hele det centrale forsvar ud, vil jeg mene!! Ud med Juan, Burdisso og Kjær som reserver, og ellers et nyt makkerpar ind i maskinrummet i forsvaret.. Andet kan bare ikke være rimeligt!!


Xedem
551 indlæg.
d. 31/10/11 15:11

@Don-Emilio

"Og hvad helvede sker der med vores defensiv? Vi har jo haft et udueligt forsvar de sidste 5-6 år??"

Det er vidst lige lovlig mange år, for tilbage i 2007-2008 sæsonen blev vi nr. 2 og lukkede næst mindst mål ind sammen med Juventus :-)

De forgængene sæsoner havde vi også lukket meget lidt mål ind, men vi kan godt blive enige om at forsvaret har været ringe siden 2008-2009 sæsonen!


Totti-Thaqi
41 indlæg.
d. 31/10/11 15:43

ASROMADK. Helt enig med dig.

Jeg har stadig fuld tillid til Luis Enrique og til hans projekt..
jeg kan allerede se forskellen på vores spillestil fra sidste sæson og nu, vi er blevet bedre som hold end hvad vi var sidste sæson, men en ting vi nok alle sammen kan være enige om er, vi har bare ikke noget godt forsvar, og jeg tror det er simpelthen der at filmen knækker, men ja okay, vi kan også vende den rundt på en tallerken også sige, vi er jo heller ikke for skarpe oppe foran, men hvis vi kigger på midtbanen, så synes jeg den fungere rigtig godt, og især med De Rossi & Pizzaro ind på midten. Og på målmandsposten har vi heller ikke noget at brokke os over.
Men det er projekt der tager tid, det kan simpelthen ikke gøres på en dag.



Kim89
1171 indlæg.
d. 31/10/11 16:58

Jeg har ikke tillid til Enrique og det har jeg aldrig haft, min største frygt da jeg så han skulle være vores træner var at han ville spille den der "Barca" spille stil hvor man er meget i bold besidelse. Det er så desvære den måde han spiller på og som Liam Gallagher siger så er resultaterne mega dårlige. nederlagene til Milan og Lazio er en ting, men at vi ikke er med i Europa League er en katastrofe.

Dog tror jeg godt at projekt Roma kan lykkedes med Enrique som træner, men så skal han lave sin spille stil helt om. Jeg tror holdet ville kunne klare sig godt hvis de spillede 4-4-2 med en start opstilling der ser sådan her ud (når alle er klar selvfølgelig) Stekelenburg,Cicinho, Heinze, Burdisso, Angel, Lamela, De Rossi, Perrotta, Gago, Totti og Osvaldo.

Der ud over skal Enrique gå helt væk fra hans rotations princip, og fokusere mere på at skabe chancer i stedet for bare at have bolden.

Men jeg skal være ærlig at sige jeg hellere så Enrique få en fyre seddel og at DiBenedetto og co. smider en masse penge ud til Catania og lader Montella komme tilbage til Rom og stå i spidsen for det projekt der skal bringe os tilbage hvor vi høre til. I toppen af Serie A og en top klub i europa.


Totti-Thaqi
41 indlæg.
d. 31/10/11 18:43

KIM89

Så kan jeg fortælle dig at, da Frank Rijkaard & FC Barcelona startede med den her såkaldte " gamle Hollandsk spillestil" Så var resultaterne der heller ikke til at starte med, og det var mere end klart at fansene var sur og frustrerende over det, og da Frank Rijkaard tiltrådte i FC Barcelona i 2003 vandt han vist heller ikke noget som helst, men det gjorde han vist så sæsonen efter, og der tror jeg også vi bliver nødt til at vise lidt mere tillid til Luis Enrique, for jeg tror han vil kunne opnå det samme som Barcelona kan om højest to sæsoner. Men det kræver selvfølgelig også at det er de rigtige spiller der er der, og dem tror jeg godt vi kan hente nede fra vores ungdomshold/reservehold når de har fået forståelse for den spillestil.

PS. Jeg hader Barca, men de spiller inspirerende flot fodbold og det skal de ha'!

[Rettet af: Totti-Thaqi - 31/10/11 - 19:51]


alextor
39 indlæg.
d. 01/11/11 03:19

Jeg synes det er fedt, at vi forsøger at skabe noget nyt i Italien. Jeg både håber og tror at giver vi Enrique tid, vil der også komme mesterskaber i vores retning.. Husk nu det er et nyt projekt, det skal lige justeres lidt, og i og med vi har et nyt spille system er alle mand "nye" da de har fået nye roller.. Giv ham tid og vi får det 10 gange igen.. FORHÅBENTLIG..

Totti, bojan og lamela på banen samtidigt fra start:) glæder mig til det sker:)



Kim89
1171 indlæg.
d. 01/11/11 09:26

Totti-Thaqi

Jeg ved godt Barca ikke vandt det hele i starten. Så det er ikke KUN pga. resultaterne jeg gerne ser Enrique blive fyret. Det er simpelthen pga. Jeg er ked af at Roma nu også skal til at spille "barca" stilen, som efter min mening er kedeligt. Jeg vil meget hellere have de spiller en fodbold stil, hvor de ikke har bolden så meget, men de så tilgengæld bruger bolden godt. Som eks. Tyskland gjore mod England og Argentina til VM eller den definsive og typisk Italienske måde som Inter spillede i CL finalen mod Bayern. De vandt 2-0 men de havde så også stort set kun to skud på mål.

Hatten af for Barca fordi at det virker for dem, men jeg syntes at det er trist hvis andre hold vil til at kopiere dem, i stedet for at tage kampen op og finde en måde at sætte en stopper for Barca.

Fodbold skal efter min mening være effiktivt og med effiktivt mener jeg MÅL!! og det er hverken Barca eller Roma. begge hold socre for lidt mål når man ser på hvor meget de har bolden. Mht Roma kan det diskuteres om det er spillernes skyld at der mangler mål, men Barca har nok de bedste fodbold spillre i verden og de har bolden meget, men de score for lidt mål.

I kampen mod Borisov var medierne helt vilde med at Barca havde lavet var det 650 afleveringer i kampen eller sådan noget en kamp som Barca vandt 5-0, men var de der 650 afleveringer nu så flotte???? nej ikke efter min mening fordi det jo "kun" var 5 af de afleveringer der var mål givende. Det vil sige at Barca brugte 130 afleveringer for at bygge op til målene er det godt???? nej ikke når eks. Inter brugte ca 10 aflevringer for at score deres to mål i CL finalen.

Jeg vil så godt sige at Romas bedste chancer og mål i denne sæson efter min mening faktisk er skabt i momenter hvor "Barca stilen" ikke har kørt for dem. Og de momenter er skabt af Totti og Borriello.

Så igen jeg vil gerne have en ny træner, men nu får vi se hvad der sker i den sag.


Don-Emilio
1677 indlæg.
d. 01/11/11 15:55

Om Barca-stilen er flot eller ej kan man vel altid diskutere. For mig at se er det uforståeligt at den ikke er flot. Den flydende og sprudlende stil er så nydelig og virkelig beundringsværdig hvis man er i stand til at overveje hvor teknisk svært og hvor hvor meget arbejde der ligger bag.
Ineffektivitet? Ja for helvede. Er mig en gåde hvordan vi i så stor stil kan være ineffektive.


asromadk
3631 indlæg.
d. 01/11/11 20:37

Hey Kim.

Hvordan kan man sige at man ikke vil have sit hold til at have mest boldbesiddelse?

og hvordan kan man sige at man gerne have sit hold til at spille som inter i chl da de vandt ? Inter spillede godt og taktisk - men puha jeg var glad for jeg ikke var inter fan.


Jeg er på ingen måde barca fan - og håber (og er rimelig meget overbevist) om at det der hele tiden menes med "barca" spil i roma - ikke skal forstå så bogstaveligt talt.
- det handler jo bare om en princip med at man gerne vil have bolden og styre spillet. og ingen kan sku da modsige sætningen "det bedste forsvar er angreb" ..

Men ja dertil at hoppe med på alle de barca liderlige mennesker der jubler over et antal afleveringer, det kan godt være for meget.

det som skal tages med derfra, er at der er spillere på barcas hold som står for at binde alle disse afleveringer sammen.

det er hvad jeg savner nogle gange, og det håber jeg virkelig at enrique vil prøve at få bedre indført.. de centrale folk på banen, de rossi etc smider for mange bolde væk, og der må de gerne skrue en SMULE op for denne berygtede "barca stil" - som jo blot går ud på at så længe du ikke smider bolden væk (roma smider så mange dumme og unødvendige bolde væk) - så holder du modstanderen væk fra chancer.


Kim89
1171 indlæg.
d. 01/11/11 22:29

Hey Asromadk

Fordi bold besidelse ikke altid er kilden til sejr. Spørg selv Bayern i 2010 og 1999. Og det fatisk er lettere en gang i mellem at spille definsivt og så kvitere med en giftig kontra en gang i mellem.

Det kan man fordi Inter vandt CL finalen og de rørte næsten ikke bolden, men altså allerhelst ville jeg jo gerne have Roma til at spille som Tyskland.

"det bedste forsvar er angreb" det har jeg to ting at sige til. 1: at have bolden og trille den frem og tilbage hele tiden det er ikke angreb det er forsvar. angreb er når man spiller bolden op foran mål skyder og skynder sig ned og modtage bolden når den kommer ned på egen bane halvdel.

Den Barca bruger er nok mere "Defence wins championships" den sætning de bruger i USA. den står for kedelig definsivt spil, men dog for mange pokaler.

Det med at smide bolde væk er et problem ja, men man kan jo gøre problemet mindre ved at eks. bare score flere mål end modstanderen. Fodbold handler først og fremmest om at score mål også længe man score flest mål vinder man kampen. Og det er det eneste der tæller


Agurk
93 indlæg.
d. 02/11/11 12:00

Jeg tror, det er ekstremt vigtigt at have i baghovedet, at det tager tid at gennemføre forandringer og ændringer.

Uanset om der er tale om det hos et fodbold- eller håndboldhold, hos en tennismand- eller kvinde, hos en singlespiller eller et doublepar i badminton. Eller i hvilken som helst virksomhed.

Kan det være rigtigt, at bægeret efter blot 11 kampe allerede er fyldt op? I så fald synes jeg, det vidner om et grimt skrig af desperation.

En person udefra kan ikke bare fra første dag få overført sine tanker, ideer og filosofier fra hjernen direkte til de personer, der forventes at måtte efterleve disse nye tiltag. Og når en del af 'de personer' samtidig, som træneren, er helt nye i klubben, er det derfor kun endnu mere forkert at begynde at snakke om en fyring af Luis Enrique.

Som enhver anden skal også Hr. Enrique have den tid, han behøver for at implementere sine ideer i Roma.

Det har hele tiden været kendt som et langsigtet projekt, hvor der i AS Roma skulle ske en genopbygning. Sådan noget tager tid.

Hele tiden har jeg troet på dette projekt. Og det gør jeg stadig. Også selvom man røg ud til et slovakisk segundahold. Også selvom man tabte til Lazio. Også selvom man tabte til Milan.

Naturligvis forventer jeg resultater, men jeg er samtidig indforstået med, at ting tager tid, og er realistisk omkring klubbens aktuelle styrke.


P.Totti
1008 indlæg.
d. 17/12/11 16:20

http://www.zonalmarking.net/2011/12/14/luis-enrique-roma-tactics-barcelona/

tjek dette link.

er selv af den mening at LE skal have tid til at få bygget holdet op som han gerne vil. man må heller ikke glemme at vi har ufatteligt mange skader og vores trup er ikke særligt bred så i mange af kampene har vi spillet med helt skæve opstillinger.


Seneste Blogs

Mercato - Vinter 2018
(31/01/18) 1


Mercato - Sommer 2017
(01/07/17) 12 0


Mercato - Vinter 2017
(04/01/17) 0


Mercato - Sommer 2016
(06/07/16) 0


Mercato - Vinter 2016
(03/01/16) 0


Palermo - AS Roma
(04/10/15) 40 0


AS Roma - Carpi
(26/09/15) 41 0


Sampdoria - AS Roma
(23/09/15) 55 0


AS Roma - Sassuolo
(20/09/15) 74 1


Roma - Barcelona
(16/09/15) 17 0


Kontakt | Copyright 2003-2024 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma