Sæsonen 09/10

Skrevet 14:45 - 19/05/10 af Don-Emilio


Så blev sæsonen rundet af for vores elskede Roma. En sæson der bød på lidt af det hele for klubben på nær en pokal.

Vi startede sæsonen med træner Spalletti ved roret på trods af vedholdende rygter om hans afgang henover sommeren. Sammen med disse rygter florerede diverse fortællinger om muligt opkøb af klubben fra rigmænd. Heller ikke dette blev til noget. Desværre, vil de fleste fans sige efter flere skuffende transfermarkeder. Klubpræsident Rosella Sensi stod over for den store opgave at føre klubben ind i endnu en svær sæson. Inter havde på papiret det bedste hold, samt en af verdens bedste trænere ved roret. Roma havde en trup af et par store stjerner, ellers ikke meget X-factor over holdet. Rosella stod altså over for flere udfordringer: Fansense så hende ude af klubben, forholdsvis ny ved roret, kvinde i en mandsdomineret verden mod overmagten på det sportslige plan.
Forsvandt hun ud af klubben? Nej! Hun blev. Hvad holdte hende i klubben? Jeg ved det ikke, men jeg er overbevist om at mindet om hendes far samt hendes kærlighed til klubben, der nærmest har været hendes bror gennem de sidste mange år. Set i backspejlet: Jeg skal ærligt indrømme at jeg gerne så hende ude af klubben sidste sommer. Denne holdning er ændret nu, og det er sket netop på grund af hendes store kærlighed til klubben som munder ud i et utroligt engagement. Det varmer om hjertet at se Rosella smile efter Totti har lavet tryllerier nede på banen.
Tilbage til Spalletti. Han blev som sagt ved roret. Sæsonen startede godt med storsejre i Europa League kval’en og venskabskampene – kampe hvor Totti lynede. Alt dette tegnede godt, men billedet ændrede sig. Totti blev skadet, turen kom til Serie A hvor holdet storskuffede. De virkede uengagerede. Denne håbløse attitude er jeg sikker på kom fra træneren. Spalletti virkede helt idéforladt og ligeglad med det hele. Jeg er helt tilfreds med denne skilsmisse.
Spalletti gik dog i samarbejde med klubben forholdsvist tidligt i sæsonen. Ranieri kom til, og efter et par kampe ændrede det hele sig. Hvem er denne Ranieri? Den evige 2’er med fortid i diverse klubber rundt omkring i de store europæiske ligaer. Han fik dog med nye ideer og spillestil forvandlet holdet til et helt andet. Perrotta fandt sin anden ungdom, Pizarro fandt endeligt sin rolle på holdet, den ukendte 3. Målmand blev første målmand, holdet kunne vinde kampe uden talismanen Totti. Hvad er det der gør Ranieri så fantastisk? Han er Romer! Som den hjemvendte søn kom han hjem til Rom og reddede byens stolthed. Mange storklubbers fans ville ikke have stilt sig tilfreds med at få ansat Ranieri som træner. Jeg forholdte mig i starten neutralt til ham, mens billedet pt. er positivt over hele linjen.
Transfermarkederne var heller ikke noget at råbe hurra for. Ingen titler, ingen store transfers. Hvad er det egentlig der gør denne klub så speciel og skiller os fra mestrene Inter? Det gør hele atmosfæren og engagementet i klubben! Lige fra præsidenten til staben til spillerne. Rosella der er vokset op med klubben, og nu sidder som præsident. Diverse klublegender i staben. Vores ikoner på banen der elsker klubben over alt andet, og ikke vil skifte! Her er det selvfølgelig Totti og De Rossi der skiller sig ud. Men også købte spillere som Mexés der har vist sig som Romanista ind til benet. Nøgleordet er ægthed! Det hele virker så ægte. Spillernes, trænerens, præsidenten og fansenes følelser for klubben. Æren og stoltheden overfor klubben og hjemlandet. Hvad har Inter eksempelvis der kan tilsvare legender som De Rossi og Totti samt en træner som Ranieri der virkelig elsker klubben? 4 argentinere og en portugiser? Det er disse dyder der er fundamentet for klubben og dem vi skal bygge videre på til næste sæson!