Login
Glemt password Opret bruger

Stadio Olimpico

Området hvor Stadio Olimpico ligger hedder Foro Italico, og er opført under Benito Mussolini. Det er i den nord-vestlige del af Rom, på den venstre side af Tiberen.

Det olympiske stadion er hjemmebane for både SS Lazio og AS Roma, og har en samlet kapacitet på ca. 82.000 tilskuere.

Stadio Olimpico er oprindeligt opført i 30'erne. Det undergik en omstrukturering i 50'erne, så der blev plads til 54.000 siddende tilskuere i forbindelse med OL 1960 (Giochi Olimpici).

Inden VM i fodbold 1990 (Campionati Mondiali), blev stadionet nærmest totalrenoveret. Alle tribuner blev revet ned og nye sat op, med undtagelse af "Tribuna Tevere" som stadig fremstår som oprindeligt. Desuden blev der gjort plads til 2 videomatrix måltavler i hver "curve", som hver har en størrelse på 10x18 m.

Banens størrelse er 105*68 m og som på andre olympiske stadions er der en atletikbane udenom plænen.

Roma og Lazio's fans holder til i hver sin ende på stadion. Curva Sud er hjemsted for Giallorossis fans, mens Curva Nord besiddes af de lyseblå-blusede Lazio-fans. Det er "curverne" der sætter stemningen til kampene. I hver "curve" er der plads til 23.473 siddende tilskuere.

Ved siden af Stadio Olimpico ligger Stadio dei Marmi, der er opført i marmor. Rundt om hele anlægget står 60 store marmorstatuer.

Bus nr. 911 kører fra Stazione Termini med retning af Piazza Mancini. Den fører til Stadio Olimpico. Det tager 20-25 minutter og det er en god idé at tage mod stadion i rigtig god tid, da busserne plejer at være overfyldte lige op til kampstart.

Man kan også benytte Metro linie A fra Stazione Termini til "Ottaviano". Herfra med bus nr. 32 til "Piazzale della Farnesina".

En anden mulighed fra Stazione Termini er at tage Metro linie A mod "Ottaviano" og stå af ved "Flaminio" og herfra tage bus nr. 225 til Piazza Mancini.

Kontakt | Copyright 2003-2017 | Credits | Retningslinier | Roma Club Danimarca