One Club Players: Roms ottende konge

Skrevet d. 25/11/21 23:46 af Wør3n

Husker du 28. maj 2017? Husker du hvordan tårerne ikke ville stoppe med at trille ned ad dine kinder?
Husker du hvordan det var da AS Romas største spiller gennem klubbens snart 100 år lange historie takkede af en varm sommeraften i 2017?

Francesco Totti er det man roligt kan kalde en levende legende. Han vandt ikke mange titler, men han gav alt til sit elskede AS Roma. Han gav kærlighed og end ikke store kontrakttilbud fra Milano, Madrid og hvad de ellers hedder, kunne få ham til at skifte klub.

Fodboldspillere, der vier hele deres karriere til én og samme klub er en meget uddøende race. Jeg troede personligt ikke mine egne øjne, da jeg pludselig i sommeren 2021 så Lionel Messi præsenteret i PSG efter han var blevet synonym med FC Barcelona.
Det gjorde ondt på fans af FC Barcelona, at se deres overskyggende stjerne forlade klubben. Endda i en periode, hvor den virkelig havde brug for ham.
Den følelse slap vi Romanisti heldigvis for.

Forstil dig den smerte, som ville have rislet en ned ad ryggen, hvis Totti scorede et mål MOD(!) AS Roma det lyder som det værste mareridt.
Nej, heldigvis skrev Totti sig 28. maj 2017 ind i en eksklusiv klub, over spillere som kun optrådte i én klub gennem hele deres professionelle karriere.

11 af disse har Kenneth Hansen, stemmen fra Medianos Serie A magasin, samt mange andre anbefalelsesværdige podcasts fra den kanal af, skrevet om i bogen "Den unikke klub" og jeg har været så heldig at læse kapiltet om Totti, bringe et lille uddrag af det her på siden og ikke mindst fået lov at udlodde et eksemplar af bogen som en skøn tidlig julegave.

Alt du skal gøre, er at skrive i kommentarfeltet, om dit dit bedste minde med Francesco Totti. Inden søndag den 5/12, således at man kan nå at få bogen hjem inden jul.

Her følger de første linjer af kapiltet om Francesco Totti fra bogen "Den unikke klub"


I 12 minutter omkransede en larmende stilhed Stadio Olimpico. I 12 minutter fulgte samtlige øjne i
Rom hver en bevægelse fra manden i midtercirklen.
Akkurat som i tiden i det gamle Colosseum, når den
tilbagestående gladiator havde svunget sit sværd i
triumf en sidste gang. De 60.000 fremmødte balancerede i begge yderkanter af følelsesregisteret denne
aften i slutningen af maj. De var henrykte over, at 3-2
sejren over Genoa havde sikret deres kæreste eje en
plads i næste års Champions League. De var forpinte
over, at øjestenen i klubben, Il Capitano, fremover
skulle omtales i datid.

24 år og to måneder efter debuten mod Brescia
sluttede det hele på det stadion, den arena, han som
barn havde drømt om og forgudet. Om det var en
koordineret handling eller blot en tilfældighed står
stadig hen i det uvisse, men ved dommer Paolo Tagliaventos sidste fløjt forsvandt hovedpersonen direkte
ned i dybet under Olimpico, mens holdkammeraterne faldt i armene på hinanden i glæde over den
opnåede målsætning om europæisk deltagelse. Nogle
minutter senere vendte han tilbage. På sin vej passerede han træner Luciano Spalletti, der i dagens anledning var klædt i en stram, kridhvid skjorte med
dertilhørende slips. Luften havde været kold mellem
de to gennem måneder, og spændingerne var til at
mærke inden starten på den emotionelle ceremoni.

Da han var kommet til syne igen, trampede han
hvileløst rundt på banens midte, der på kort tid var
omdannet til et stort tital i klubbens farver. Spejdende fra højre mod venstre, og med et mindre verbalt
tilløb, fik han endelig fremstammet de første ord:

“Uheldigvis er vi kommet til det øjeblik, jeg altid
har frygtet. Vi befinder os i det lige nu, Jeg har læst
og hørt meget om mig selv de seneste døgn. Mange
flotte og vidunderlige ting. Det har rørt mig, og jeg
har grædt en masse for mig selv i privaten. I har altid
støttet mig. I medgang og i modgang. For dét er jeg
jer evigt taknemmelige.”

Manden bag de bevægende ord var Francesco Totti. Byens største attraktion gennem årtier og Roms
ottende konge, hvis det stod til menigheden i den
vestlige civilisations vugge. De afgørende genialiteter
var med årene blevet færre og færre, men det sidste
punktum var ikke til at tage fejl af. Tottis afsked efterlod romerne i et eksistentielt tomrum. Hvis selv
Er Bimbo de Oro, Den gyldne dreng, måtte abdicere
grundet alderdom, hvad skulle der så ikke ske med
pøblen?

Bogen udkommer den 14/12, men kan allerede nu forudbestilles her.

Tweet

1

3 kommentarer