Login
Glemt password Opret bruger

Interview med Castan: Vi står bag Zeman

Kategori: Spillere

Skrevet d. 26/10/12 11:24 af Jonas

Leandro Castan har fået en rigtig god start på sin tid i Roma, efter han i sommers blev hentet til klubben fra Corinthians for 5 mio. euro.

Castan er faldet godt til og har vist sig at være Zemans mest sikre kort i forsvaret, og måske Sabatinis bedste sommerindkøb?

Den 25-årige Castan har givet et længere interview til Il Romanista.

Du har nu været i Rom i tre måneder, hvad er de bedste ting ved byen?
Alting. Rom er utrolig smuk, men især en ting: Colosseum. Men også det romerske køkken. Maden er rigtig god ligesom hjemme i Sao Paulo, og det er vigtigt for mig.

Hvad bryder du dig så ikke om?
Trafikken. Den er dog ikke så slem som i Sau Paulo.

Hvad synes du om Zeman?
En stor træner med en speciel form for fodbold. Han gør et stort arbejde med alle de nye spillere og forsøger at gennemføre sine ideer.

Er det svært at være forsvar under Zeman?
Træneren ønsker offensivt fodbold og at forsvaret skal stå højt. Det er meget anderledes end hvad jeg er vant til, men holdet er begyndt at forstå hans filosofi. Det er kun naturligt at der er problemer i starten.

Problemer?
Ja det er kun naturligt. I Corinthians stod vi langt tilbage på banen, her står vi på midterlinjen. Men jeg kan godt lide at forsvaret skal deltage mere i spillet. Jeg ser mig selv som en duel en spiller og ser det derfor som en sjov udfordring for mig.

Med Balzaretti skadet, kan du så spille venstreback?
Det er ikke min plads, men jeg er holdspiller og spiller der hvor Zeman ønsker.

Du spillede venstreback på landsholdet?
Det var kun af nødvendighed. Det var skønt at få debut på det brasilianske landshold, men jeg er centralforsvar.

Er der forskel på at danne makkerpar med den erfarne Burdisso og den unge Marquinhos?
Den største forskel er sproget også kender jeg jo Marquinhos fra tiden i Corinthians. Men det er begge kvalitetsspillere og Burdisso er erfaren og et eksempel for andre.

Eksempel på hvad?
Hans professionalisme.

Er Burdisso en leder, også når han ikke spiller?
Ja Burdisso er en man på lytte til og lære af, og han giver mange råd til Marquinhos.

Du spillede også i Corinthians med Dodo?
Ja vi sås dagligt, desværre tilbragte han meget tid med genoptræning. Jeg har fulgt ham længe og han er en god dreng. Han har arbejdet hårdt og han fortjener succes. Jeg håber på at han snart får sin debut.

Hvad sagde Sabatini for at overbevise dig om at skifte til Roma?
Den første kontakt var over telefonen, hvorefter jeg tog snakken med min Far. Derefter tog vi til Rom for at se byen og lærer mere om klubben som jeg med det samme fik et godt indtryk af. Walter var meget insisterende og det var tydeligt at han virkelig ønskede dette skifte. Jeg vidste dog at et skifte ikke ville blive nemt, da Corinthians ikke ønskede at sælge mig.

Hvad sagde Sabatini til dig?
Han fortalte om Romas historie og om at Roma har haft mange brasilianere. Samt mine muligheder i klubben.

Nu vi er ved historien, hvad synes du om Falcao?
Jeg mødte ham i forbindelse med Hall of fame og det var en kæmpe ære at hilse på ham. Jeg mødte også Aldair og jeg var utrolig nervøs. De er begge store ikoner både for Roma og Brasilien. Det var stor ære for mig at møde dem begge.

Dit forbillede?
Juan. Han har altid været mit store forbillede og jeg har lært meget af at se ham spille.

Hvem er den bedste angriber du har stået over for?
I Italien har det indtil videre været Cassano, han er en utrolig klog spiller. I Brasilien er det Damiao og Neymar.

Hvor god en spiller er Neymar?
Først er der Messi også Cristiano Ronaldo, Neymar er lidt under dem.

Pele eller Maradona?
Pele (griner).

Din bedste kamp?
Det har jeg endnu ikke spillet, da jeg er meget kritisk overfor mig selv.

Balladen omkring De Rossi og Osvaldo?
De er begge store spiller som er vigtige for holdet. Det er kun naturligt når det ikke går holdets vej at træneren forsøger at lave nogle ændringer. Men de er begge vigtige for holdet.

Men står holdet bag Zeman?
Ja helt sikkert. Vi er en samlet gruppe, som står tæt sammen. Spilleren står bag træneren, det er ham der er chefen og ham der bestemmer.

Hvad er målet for Holdet?
At vinde. Et hold som Roma skal altid forsøge at vinde de turneringer de deltager i. Vi er naturligvis klar over at Juventus på nuværende tidspunkt er smule foran os, men der er ikke langt og vi er på vej. Målet er aldrig at give op og blive ved med at kæmpe lige meget hvad.

Hvem vinder mesterskabet?
Juventus er favoritter og lad os lade dem beholde favoritværdigheden, men vi vil bestemt ikke forære dem titlen.

Du er et kristent menneske, hvad betyder det for dig?
Det betyder utrolig meget, jeg er opvokset med den tro. Alt hvad jeg gør i mit liv, lige fra mit arbejde til mit liv i privaten, har det stor betydning for. Jeg finder støtte i Gud.

Du har tidligere haft et kort ophold i Europa, da du spillede i svensk fodbold?
Min kontrakt med Atletico Mineiro udløb og min agent modtog dette tilbud fra Europa. Min agent fortalte mig at det ville være et springbræt til noget større. Men da jeg kom til Sverige så tingene helt anderledes ud end hvad jeg havde fået beskrevet, og jeg fik kun halvdelen af den aftalte løn. Der var mange problemer og jeg rejste tilbage til Brasilien lige så snart muligheden var der.

Har du altid ville være fodboldspiller?
Ja, jeg har spillet siden jeg var 5 år gammel. Min far var fodboldspiller, jeg er fodboldspiller og min bror Luciano er fodboldspiller. Vi er alle forsvarsspillere.

Er Luciano god?
Han er kun 21 år og jeg har allerede snakket med Sabatini om ham (griner).

Hvad vil du lave når din karriere er færdig?
Jeg vil altid lave noget med fodbold, jeg kan ikke forstille mig at lave noget andet. Men jeg vil helt sikkert tilbringe meget tid med min familie.

Sabatini sammenlignede dig i starten med Pique, men hvem af jer to er bedst?
Pique. Han er uden tvivl en stor spiller og har allerede vundet flere titler.

Kilde: laroma24.it, Il Romanista





3

1 kommentarer

totti er gud
1082 indlæg.
d. 05/11/12 18:58

Castan bliver stor i Roma.....det tvivler jeg ikke på...


Kontakt | Copyright 2003-2017 | Credits | Retningslinier | Roma Club Danimarca