AS-Roma.dk
Husk Opret
Portræt af Federico Viviani
Kategori: Spillere

Flere artikler

Portræt af Federico Viviani

Skrevet 16:28 - 02/08/11 af Julii Caesares

Synes du der er flere unge spillere i den nye trup, som du ikke har kendskab til? Vi kan og vil ikke rette på antallet, men vi kan rette op på din viden således, at næste gang du sidder med vennerne så kan du pege på, hvilke youngsters de skal holde øje med i fremtiden; og så skader det heller ikke at kende lidt til de spillere, som vi måske for mere at se til i den kommende sæson!

Læs derfor med her og lær det unge midtbane talent Federico Viviani at kende.

Den 24/03-1992 blev en ung fyr ved navn Federico Viviani født i Rom. 19 år senere skulle han være en del af den gyldne ungdom, som i foråret tog den ultimative sejr med AS Romas Primavera hold. I sandhed en gylden ungdom.

I spidsen for Primavera står Alberto De Rossi og han har haft et godt øje til den unge Viviani der repræsenterede holdet 23 gange. Den unge romer er uhyggeligt stærk rent teknisk og besidder et godt overblik.

Viviani har optrådt i venskabskampe op til sæsonen, hvor hans rolle har været at nedbryde modstanderens spil og hurtigt få sat et modangreb i gang. Han har også været brugt i det centrale forsvar, men favoritpositionen forbliver midtbanen, hvor han på mange måder kan minde om Daniele De Rossi. Og Luis Enrique? Ja, han er imponeret over romerens præstationer.

Viviani er en af de spillere fra ungdomssektoren, som har det største potentiale og med en klub der går en revolution i møde, kan Viviani være en af dem som skal bære Giallorossi-fanen højest i de kommende år.





1 kommentar

Sofus
1495 indlæg. [Capitan Futuro]
d. 04/08/11 14:17
Lækkert Julii :)

Kontakt | © Copyright 2003-2012 | Credits | Retningslinier | Roma Club Danimarca